Search
  • Lars Christensen

Come back til Hugo!

Som jeg skrev i den sidste post: 35 års sammenspil og kammeratskab forsvinder ikke bare lige sådan. Og nye tiltag behøver ikke altid at føre til noget bedre. Men sandheden er at vi var på røven, da Hugo meldte fra.



Det betød at vi måtte melde afbud til 3 jobs i efteråret '21 - det er aldrig før sket i de 45 år jeg har været livemusiker. Det var voldsomt frustrerende, men heldigvis var arrangørerne fulde af forståelse, og en enkelt af dem er også vendt tilbage med en ny dato. Tak for det, Eagles MC:-)

Men ud over det skulle Rene og jeg tage en beslutning: Fortsætte eller stoppe?

Vi valgte at fortsætte på trods af at vores alder klart talte for at stoppe. Vi er efterhånden i bedstefar-alderen, og langt de fleste ville have valgt at fokusere på alt det bøvl, der er ved at drive et liveband:

Tiden på landevejen, slæben rundt på tungt grej, de træge publikummer, som egentlig er ligeglade med om vi er der eller ej (ja, det er jer jeg snakker om - kom i gear!) og ikke mindst de sene, sene timer med nedpakning og hjemkørsel. At dagen efter et job foregår i zombiemode nævnes blot for fuldstændighedens skyld.

Alligevel var der ingen tvivl. Det at være i fællesskab, som foregår på mange planer - både praktiske, konkrete og sjælelige - vil vi ikke kunne undvære. Det er venskabet og samværet, der driver værket.

Kærligheden til musikken, og evnen til at kunne skabe noget sammen, jargonen og historikken.

Lyden af vores instrumenter og vores stemmer.

Energien når vi står der på scenen, betongulvet, europapallerne, eller hvad fanden arrangøreren nu tilbyder af faciliteter. Det at overkomme de uventede udfordringer, og alligevel kunne tælle 1-2-3-4- spil på det aftalte tidspunkt.

Og der kommer de mange års samvær virkelig til sin ret. Rollefordelingen i bandet, hvor man bare ved hvad man skal når man ankommer til spillestedet. Ikke så meget snak- "vi må hellere komme i gang".

Alt det accepterer vi. For vi er branchens arbejdsmænd. Vi leverer varen på et håndværksmæssigt acceptabelt og professionelt niveau. Vi tjener - og fortjener - vores honorar. Og vi gør det med glæde - tag ikke fejl af det.

Men hvorfor?

Fordi vi kan ikke lade være! - heller ikke Hugo:-)

141 views2 comments

Recent Posts

See All